søndag den 5. juni 2016

God grundlovsdag

Jeg har skrevet en hilsen ovre på den private blog i dagens anledning. Her på dagen hvor seneste grundlovsrevision fylder 63 år, er der flere ting, der vækker til eftertanke.

TV2 News var i dag dygtige til at nævne terrorpakker, lømmelpakke, Tuneserlov m.v. som eksempler på, at folketingets medlemmer i det daglige arbejde har erstattet tankerne om borgernes frihedsrettigheder med en ildhu i terrorbekæmpelsens navn, som i de seneste årtier har rykket voldsomt ved folks syn på frihed.

I dag er man nærmest anarkist, når man insisterer på, at der ER områder, der henhører under privatlivets fred. Ikke fordi man er kriminel eller gør noget ulovligt - hverken i tanke eller bogstav - men fordi vi som mennesker gerne vil have, at der kommer handling bag mottoet "Mennesket frem for systemet"...

Det er værd at tænke over på denne dag, som så også er fars dag - så god fars dag derude til alle fædre. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar